Ove Skou"Jo, jeg er nok en ærekær, småkolerisk flueknepper"- læs artiklen af Marianne Harbo, Berlingske Tidende: Et forrådsskab med hylder og bordplads til at skære brød og pålæg, et komplet hjemmekontor, der er skjult i et køkkenskab, låger, der forsvinder, når man åbner dem, og blandingsbatterier, der glider ned under bordpladen. Eller hvad med et stort svalerum, der er af glas og limet sammen som et akvarium? |
|
|
Altsammen ideer, som manden bag Boform, Ove Skou, har arbejdet med i det forløbne år og snart kan præsentere. Vel vidende, at de umiddelbart vil blive plagieret af andre køkkenfirmaer, for sådan er branchen. Mange har end ikke deres egne designafdelinger, siger Ove Skou.
»Det var frygtelig irriterende, da kollegerne i sin tid startede med at plagiere Boform Line køkkenet. Især fordi vi ikke kunne få medhold i retten, der mente, at designet lå i tidens trend og derfor ikke var beskyttet,« siger Ove Skou. Nu er han holdt op med at ærgre sig og bruger i stedet kræfterne på de næste ideer, der venter i hans hoved. Selv om han har beskæftiget sig med køkkener i snart 28 år og gør det med krop og sjæl, er der nemlig altid nye ideer at tage af. Det er kun et spørgsmål om timer nok i døgnet til at få dem afprøvet, siger han. »Jeg har det med at se tilbage i tiden, eksempelvis til dengang, vi havde forrådskamre og kølerum, og så tviste begreberne lidt og servere dem på en nutidig måde,« siger Ove Skou. Og på en måde er det, som om tiden slet ikke er gået, siden den nyudlærte snedker i 1979 tegnede det første Line køkken til sine forældre. Når man sidder i Boforms udstilling er det nemlig stadig Line køkkenet, der dominerer, og det på det nærmeste i sin oprindelige form, i hvert fald på overfladen. »Det nye dengang var de grebløse låger og en afstand på 2,5 cm mellem lågerne. Og så det fuldstændig rene og rolige udtryk. Line køkkenet bærer stadig langt hovedparten af vores omsætning,« siger Ove Skou ikke uden stolthed i stemmen. For stolt, det er han, og det ligger til familien. Det er nok også derfor, at han ikke stod af og realiserede sine gamle drømme om at synge, danse og male noget mere, da han sidste år fik sit livs tilbud om at sælge Boform til Skandinavisk Køkken Gruppe. Han sagde ja til tilbudet, »og prisen var god«, men han valgte også at blive i virksomheden og er nu designchef. |
»Selv om firmaet er solgt, føler jeg, at det er mit barn. Derfor er jeg stadig nødt til at sikre, at tingene fungerer 100 procent. Helt ned i detaljerne. At vi altid bruger de bedste råvarer, de bedste beslag og de bedste lakker og gør produkterne færdige. Blandt andet ved altid at afslutte de malede overflader med en gang klar lak. Jeg er altid på udkig efter bedre alternativer, og finder jeg nogen, skifter jeg lynhurtigt.«
Ikke at det er nemt at have det sådan, erkender han, for også i livets andre sammenhænge kræver Ove Skou 100 procent perfekte produkter omkring sig. Lige fra villaen i Hasseris, der er Aalborgs svar på Hellerup, over et af de ældste sommerhuse på Skagen til den velpolerede Porsche Boxster S i garagen og et nyindkøbt selvportræt af Krøyer på væggen. At han ikke færdes på de perfekte grønne plæner med golftasken skyldes alene, at han er for rastløs til det stille spil og i stedet foretrækker en løbetur, hvorfor han naturligvis to gange om ugen tilbagelægger 15-17 kilometer for at holde sig i god (Bo-)form. »Jo, jeg er nok en ærekær, småkolerisk flueknepper. Men vi er jo også nok nummer ét herhjemme rent design- og udviklingsmæssigt og har været det i mange år«, siger Ove Skou. Ligesom hans far i sin tid var det i sit fag, bagerfaget. Oven i købet i samme del af det nordvestlige Aalborg, hvor også Boform nu holder til. »Min far drev det bedste bageri og konditori i Nordjylland, og når han dekorerede kager med chokolade, skulle de stå efter en snor og dekorationerne vende nøjagtig samme vej. Ellers gik han helt op i limningen,« husker Ove Skou. Måske har Ove skou givet de gener videre til sine tre børn, som i dag er 32, 20 og 15 år. Og måske skal en af dem en dag overtage hans job. Men det bliver ikke foreløbig, forsikrer han, for han har hovedet fuld af køkkener og kunne ikke drømme om at slippe tøjlerne. |